‘Håndholdte’ rejser

„Dogme-rejser“ er ikke så planlagte, men
måske til gengæld mere spændende- Vi vil udfordre rejsedeltagerne på deres holdninger til mission og udviklingslande, til andre religioner og fremmede folkeslag. De skal opleve et autentisk møde med et udviklingsland og dets folk.
Komme lidt forandrede hjem, og gerne lidt ”rigere” end da de tog af sted.Det siger Anker Olsen fra Unitas Rejser, som har taget Dogme-tanken til sig.
En arbejdsgruppe bestående af erfarne rejseledere, Unitas og dansk ydre mission har udarbejdet et ”Dogme Rejse Manifest”, hvoraf det fremgår, at her virkelig ER tale om anderledes rejser.
Anker Olsen forklarer:
– Vi tør godt tale om ”håndholdte” rejser. Rejser hvor ikke alt er strømliniet og planlagt til mindste detalje. Dogme Rejser har et element af spontanitet, og deltagernes egen nysgerrighed er vigtig. Turene foregår ikke bare i turistindustriens lyshav og glimmer, men især ude blandt almindelige mennesker – uden kunstigt lys og smagsstoffer og pseudo-kulturelle optrin. Samtidig rummer rejserne også besøg til vigtige historiske og turistmæssige steder og repræsenterer således den fulde bredde af oplevelser.

Centralt for rejserne er rejselederne, der alle har et mangeårigt og dybtgående kendskab til rejsemålene. Flere af dem har opholdt sig derude i mange år, taler de lokale sprog og trækker på deres netværk af lokale kontakter, så deltagerne kommer helt ud, hvor ingen turister kommer.
Dogme Rejsen begynder med en forberedelsesdag et par måneder før selve rejsen, fortæller Anker Olsen. Her spores deltagerne ind på rejsemålenes historie, kultur, de sociale og politiske forhold, de kirkelige og religiøse sammenhænge og landenes andre karakteristika. Ingen kommer uforberedte med på en Dogme Rejse.
Turen slutter først, når deltagerne på en gensynsdag har reflekteret over det, de har oplevet – og evalueret hele turen.
– Nok kalder vi dem ”håndholdte” rejser, siger Anker Olsen. – Men vi kan garantere for, at når deltagerne tager af sted, så ryster Unitas ikke på hånden!